Klient
Bangsbo Fort.
Medier
Ipad app., microsoft surface, touch skærme.
Dato
2012.
Opgaven
Bangsbo Fort blev anlagt af den tyske besættelsesmagt og
omfatter 70 betonbunkere ved kysten syd for Frederikshavn. Museet
ønsker en interaktiv oplevelsesløsning, som giver publikum indblik
i livet for tyske soldater i Frederikshavn i årene 1942-1945.
Målgruppen er primært folkeskolens 6.-10. klasser samt
gymnasieelever.
Løsningen
Bangsbo Experience sætter fokus på Tysklands invasion af
Danmark, og Bangsbo Fortets betydning sættes i et nationalt og
regionalt perspektiv. Gæster får oplevelsen af livet som tysk
soldat gennem simulering af daglige opgaver som henholdsvis
ildleder og radaroperatør samt indblik i de tyske soldaters mere
eksistentielle betænkninger.
Udstillingen anvender mange af de nyeste formidlingsformer som
2D-tags, iPads, touch skærme og Microsoft Surface. Surface er en
skærm på 40 tommer, som kan indbygges i et bord eller hænges på
væggen. Overfladen er trykfølsom og kan vise film i HD-kvalitet
samt aflæse fingeraftryk, stregkoder og 2D-tags. Surface har en
række kameraer indbygget, som kan reagere på mange inputs
samtidigt, og den kan derfor betjenes af flere aktører
samtidig.
Ved at simulere tyskernes rutiner for kystovervågning får
gæsterne indblik i tyskernes komplekse redskaber. Formålet er at
give forståelse for de tyske soldaters dagligdag samt at give
forståelse for, at teknisk overlegenhed er afgørende i krig.
Udover at simulere radarknappers funktion og indstilling af
kanoner skal Surface bruges til så forskellige ting som
udregninger, observationer, simulering og visualisering af kort,
logbog, til instruktion, visning af videosekvenser, lydstyring og
dataopsamling. Gæsterne skal være flere om at betjene Surface for
at gennemføre øvelserne, så Bangsbo Experience lægger i høj grad op
til sociale oplevelser.
Kompetencer
Fundraising, Konceptudvikling, tekstforfatning,
udarbejdelse af illustrationer, visuelt design, softwareudvikling,
installation samt udvikling og rådgivning om hardware.
Se sitet her