Klient
Danmarks Mediemuseum.
Medier
Microsoft surface, touch skærme, pc'er.
Dato
August 2010.
Opgaven
Danmarks Mediemuseum i Odense ønsker en udstilling, der giver
publikum indblik i mediernes arbejdsmetoder og de virkemidler, der
anvendes i tv-produktion.
Løsningen
MedieMixerens chroma key studie viser publikum, hvordan medierne
kan simulere, at en journalist står midt i begivenhederne på trods
af, at optagelsen finder sted i et studie langt fra hændelserne.
Publikum kan nemlig selv stille op og agere politisk reporter foran
en selvvalgt baggrund som eksempelvis Christiansborg. I et andet
studie udspørger kendte studieværter publikum, som erfarer, hvordan
det føles at blive interviewet.
Efter studieoptagelserne kan publikum klippe reportage og
interviews sammen til en nyhedsudsendelse. Publikum kan også
eksperimentere med at lægge lyd på de forskellige indslag for at
forstærke et bestemt budskab, og der kan manipuleres med
optagelsernes rækkefølge.
Publikum skal selv træde i rollen som producer, journalist og
interviewoffer for at opnå indblik og forståelse. Mediemuseet gør
dermed op med traditionel plancheformidling og inddrager istedet
publikum gennem oplevelser og interaktion.
Udstillingen anvender digitale billetter, som publikum kan gemme
deres tv-produktioner på. Indholdet kan deles på nettet, så andre
kan kommentere ens talent for tv-produktion, eller man kan gense
indsatsen derhjemme. Mediemuseet oplever, at gæster vender tilbage
uge efter uge for at lave nye tv-produktioner.
Kompetencer
Digitales' leverance omfatter professionel rådgivning om
opbygning af tv-studier, skærmformidling, lyssætning og
lydproduktion. Dertil kommer konceptudvikling, installationsarbejde
i forhold til skærme og pc'er samt professionelle
tv-producere.
Digitales har i samarbejde med søsterdivisionen AM Interactive
udviklet en ny software til hele udstillingen bla. digital billet,
redigeringssuite til sammenklipning af tv-indslag og egne
programmer til behandling af optagelserne fra chroma key studiet,
og til interviewforløbet i det andet tv-studie.
Se mere om mediemixeren
her