Til forsiden
.

Digitales får første kunde i Paris

Digitales og SHRPA skal udvikle website, mobilsite og visuel identitet til Maison Du Danemark - Danmarkshuset i Paris.

Danmarks bastion i Paris, Maison du Danemark, på Champs-Elysées er klar til en modernisering af husets kommunikation. Digitales og søsterfirmaet SHRPA står for udvikling af en ny visuel identitet, der implementeres på et nyt website og mobilsite samt en skærmløsning i husets foyer-område.

- Maison du Danemark er et kulturelt og nationalt varetegn, og vi er stolte over at skulle modernisere deres kommunikation i det fysiske rum og på digitale platforme, siger Brian Toft, Kreativ Chef.

maison1

Digital og dynamisk skærmløsning

I husets foyer etableres et informationscenter bestående af 2 skærme, som informerer om praktiske foranstaltninger i huset samt aktuelle og fremtidige tiltag, som besøgende kan nyde godt af.

- Vi vil gerne blive endnu bedre til at inspirere og hjælpe vores besøgende til spændende oplevelser i huset. Med deres brede digitale kompetencer er SHRPA den oplagte samarbejdspartner, og vi ser frem til at præsentere de nye tiltag, siger Torben Nielsen fra Maison du Danemark.

Maison du Danemark ønsker sig også et nyt website, som kan øge den generelle forståelse for, hvad huset repræsenterer, og hvilke ydelser det tilbyder. Websitet vil også informere om kulturelle tiltag - typisk med dansk islæt i Frankrig.

Øger serviceniveau

Digitales og SHRPA udvikler desuden et mobilsite, hvis vigtigste formål er at give brugerne mulighed for at tage informationer om arrangementer og tiltag med sig i lommen.

maison2

- Vi skærper husets kommunikation samt profil og øger serviceniveauet overfor brugerne. Målet er, at det skal øge kendskabet til Maison du Danemark og dansk kultur og erhvervsliv i øvrigt, siger Morten Kamp Schubert, Strategi- og konsulentchef i Digitales. 

En visuel identitet med nyt logo udbredes til offline og online medier og binder derved husets samlede kommunikation sammen i én sammenhængende og stærk profil. Resultatet kan opleves i løbet af foråret 2012.

.
.

Andre nyheder

  • Kulturhistorie på iPads

    Livet som herremand og bonde kan fremover opleves gennem en ny formidlingsløsning på Try Museum.
    Læs mere
  • Unge udviklingshæmmede skaber guldaldermalerier på iPads

    På Ribe Kunstmuseum kan psykisk udviklingshæmmede nu konstruere deres egne malerier ved hjælp af QR-koder og iPads. Målet er at gøre kunst underholdende og vedkommende for nye målgrupper.
    Læs mere
  • Strategisk samarbejde med Aalborg Søfarts- og Marinemuseum

    Museet indgår et strategisk og kreativt samarbejde med Digitales' søsterfirma SHRPA i forbindelse med en repositionering af museet i 2012.
    Læs mere
.
.
.