Til forsiden
.

Strategisk samarbejde med Aalborg Søfarts- og Marinemuseum

Museet indgår et strategisk og kreativt samarbejde med Digitales' søsterfirma SHRPA i forbindelse med en repositionering af museet i 2012.

Efter en omfattende brand i 2011 er Aalborg Søfarts- og Marinemuseum gået i gang med en moderniseringsproces og har ved samme lejlighed set mulighed for at lægge en ny strategi.

- Folk har andre forventninger til museer i dag, end de havde tidligere. Man skal kunne røre ved ting og være en aktiv del af museets udstilling. I sidste ende drejer det sig om besøgstal og overlevelse, og derfor er en ny satsning nødvendig, siger Mads Sølver Pedersen, som er arbejdende bestyrelsesformand for Aalborg Søfarts- og Marinemuseum.

Reklamebureauet SHRPA, som er søsterfirma til Digitales, er ny samarbejdspartner på museets forestående transformation til et oplevelsescenter med fokus på interaktion, aktiviteter og læring.

Helt ny identitet

I første omgang skal Digitales og SHRPA udvikle nyt navn og ny grafisk profil.

- Aalborg Søfarts- og Marinemuseum har brug for en helt ny identitet, som stemmer overens med museets innovative og opdaterede produktprofil.  Den nye identitet skal skabe et billede af museet som oplevelsescenter frem for museum, forklarer Heidi Lüdeking, konceptudvikler og projektleder fra SHRPA.

Dernæst skal der arbejdes med elementer som website, brochurer, facader, nyt indgangsparti, annoncer og skiltning.

- Det er betryggende at have et rutineret og kompetent firma med i denne spændende proces. Vi har store forventninger til samarbejdet, som vi håber vil løfte museet ind i en ny tidsalder, siger Mads Sølver Pedersen.

Museet forventer at genåbne i andet halvår i 2012.

Fakta

Digitales og SHRPA er en del af AM Production A/S, som er en kommunikations-, software og it-virksomhed med mere end 90 medarbejdere. AM Production arbejder med konsulentvirksomhed og produktion inden for en lang række områder fra grafisk design og kommunikationsløsninger over it og teknologi til digital skiltning.

 

.
.

Andre nyheder

  • Kulturhistorie på iPads

    Livet som herremand og bonde kan fremover opleves gennem en ny formidlingsløsning på Try Museum.
    Læs mere
  • Unge udviklingshæmmede skaber guldaldermalerier på iPads

    På Ribe Kunstmuseum kan psykisk udviklingshæmmede nu konstruere deres egne malerier ved hjælp af QR-koder og iPads. Målet er at gøre kunst underholdende og vedkommende for nye målgrupper.
    Læs mere
  • Digitales får første kunde i Paris

    Digitales og SHRPA skal udvikle website, mobilsite og visuel identitet til Maison Du Danemark - Danmarkshuset i Paris.
    Læs mere
.
.
.